Autoriseret Klinisk Psykolog, Underviser og Supervisor
Velkommen
Velkommen
Jeg er autoriseret klinisk psykolog med praksis i Hvidovre, København.
Jeg tilbyder individuel terapi, undervisning og supervision til både private, kommuner og virksomheder. Jeg skaber trygge, omsorgsfulde og fordomsfrie rammer, hvor der er plads til at være i det svære. Jeg er meget optaget af at skabe tillid og har altid fokus på relationen.
Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet og autoriseret af Psykolognævnet. Siden 2011 har jeg arbejdet med individuel terapi samt udvikling og ledelse af undervisnings- og behandlingsforløb i både offentligt og privat regi. Som uddannet Internal Family Systems terapeut (IFS) og EMDR-terapeut har jeg specialiseret mig i traumefokuserede tilgange. Jeg har særlig erfaring med stress og belastningsreaktioner, komplekse traumer, relationelle mønstre, personlig udvikling og svære livsbegivenheder.
Uanset om du søger hjælp til at finde ro, bearbejde erfaringer eller bevæge dig videre i livet, møder jeg dig med respekt og nysgerrighed.
Min hjemmeside er under udvikling
Jeg glæder mig til at dele mere om min psykologpraksis, og hvordan jeg kan hjælpe dig med at skabe indsigt, faglig udvikling og meningsfuld forandring.
Hvis du har lyst til at vide mere om min tilgang, eller blot er nysgerrig, er du altid velkommen til at ringe eller skrive for en uforpligtende samtale.