Jeg tilbyder individuelle terapiforløb i rolige og trygge rammer med respekt for dit tempo og dit nervesystem. Vi taler om det, der er svært, men vi arbejder også konkret med det.
Jeg er autoriseret klinisk psykolog og arbejder med voksne, der ønsker forandring. Det kan handle om traumer, stress, relationer, lavt selvværd eller en oplevelse af at være overvældet eller sidde fast.
Jeg arbejder blandt andet med:
- Traumer og voldsomme hændelser (overgreb, overfaldm vold mm)
- Stress, udbrændthed og belastningsreaktion
- PTSD og C-PTSD
- Angst og uro
- Senfølger efter hjernerystelser og piskesmæld
- Sorg og tab
- ADHD
- OCD
- Lavt selvværd
- Tilknytning og relationelle mønstre
- Skilsmisse og livsovergange
Terapi hos mig handler om at skabe overblik, ro, tryghed og bevægelse. Nogle kommer med én konkret hændelse. Andre kommer med en fornemmelse af, at noget ikke fungerer længere. Vi starter dér, hvor du er.